Google Pay
Med Google Pay kan du nemt og sikkert betale kontaktløst med Android smartphones, tablets og smartwatches. Herudover beholder du fordelene ved dit almindelige betalingskort.
Brug Google Pay på din Android-telefon eller –tablet, og behold dine fordele ved dit almindelige betalingskort. Google Pay er nem og enkel betaling, som virker med de Android-enheder, du allerede benytter.
Dine kortoplysninger bliver hverken gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler. Det har aldrig været nemmere og sikrere at betale i butikker, i apps og på nettet.
For at kunne anvende Google Pay til betaling i butikker skal din Android-enhed have Android 5.0 eller højere samt have NFC-chip.
En sikker og enkel betalingsform
Når du betaler med Google Pay, får dit kort et specifikt nummer og betalingen en unik transaktionskode. Dit fulde kortnummer bliver aldrig gemt på din enhed, gemt på Googles servere eller delt med den butik, hvor du har handlet.
Sådan tilføjer du dit kort:
1. Log på mobilbank-app'en
2. Tryk på ”Menu” i nederste højre hjørne
3. Vælg ”Mine kort”
4. Tryk på det kort, som du vil tilføje i din Wallet
5. Tryk på ”Tilføj til Google Pay”
6. Acceptér brugervilkår
Til dig med Samsung telefon
Vi understøtter desværre ikke Samsungs egen betalingsløsning kaldet SamsungPay. Det skal dog ikke holde dig væk fra at bruge mobilbetaling på din Samsung telefon. GooglePay virker nemlig også på denne, da alle Samsung telefoner også bruger Android styresystemet, som er lavet af Google.