Hvad er et realkreditlån?
Et realkreditlån bruges til at finansiere køb af fast ejendom. Lånet ydes mod sikkerhed i ejendommen, som fungerer som pant. Realkreditlån har længere løbetider og lavere renter end almindelige banklån. Det gør lånet attraktivt for dig som boligkøber. Ved optagelse af et realkreditlån skal du forvente udgifter til bl.a. tinglysning og omkostninger til Sparekassen og realkreditinstituttet mv.Med et realkreditlån kan du låne op til 80 % af din ejerboligs værdi (ved fritidshus 75 %). Resten skal du finansiere med egen opsparing (minimum 5 %), og mange supplerer ofte med et boliglån.
Vi hjælper dig med at vælge og sammensætte den bedste løsning til dig og din økonomi.
Nysgerrig på hvordan det går med renten?
Totalkredit udsender hver måned en "vejrudsigt" for renten, hvor de kigger lidt tilbage på den sidste måned, og giver deres bud på hvor renten bevæger sig hen den kommende måned.
Vi deler den seneste prognose med jer
Har du brug for et boliglån?
Mange huskøbere har behov for at supplere et realkreditlån med et ekstra lån i Sparekassen.
Lånet udgør ofte 15% af boligens pris og er et variabelt forrentet lån med en løbetid på op til 30 år.
Med vores boliglån kommer du et skridt nærmere din boligdrøm.
Vi samarbejder med Totalkredit
Vi samarbejder med Totalkredit for at tilbyde attraktive realkreditlån.
Totalkredit sikrer konkurrencedygtige renter og fleksible vilkår.
Med et lån gennem Totalkredit får du fordel af dit lån med Kundekroner - en årlig bonus, der reducerer dine omkostninger ved realkreditlånet.