Vi tilbyder to slags lån til dit boligkøb
Mange huskøbere har behov for at supplere realkreditlånet med et boliglån i banken.
Realkreditlånet kan finansiere op til 80 procent af boligens pris. Derudover kan du låne op til 15 procent i banken. De sidste fem procent skal du selv kunne finansiere, fx med din opsparing.
Realkreditlånet bygger på det stabile obligationsmarked, og renten er derfor lavere end på det øvrige lånemarked. Det er et kendetegn for banklånet, at det altid har en variabel rente.
Lån til andelsbolig
Dine udgifter til en andelsbolig består dels af den andel, du køber, og dels af en månedlig leje. Du kan optage et almindeligt banklån til at finansiere op til 95 procent af udgifterne for at købe din andel. Lånet er variabelt og løber i op til 30 år.
Ved siden af boliglånet betaler du hver måned en husleje, som bestemmes af det kreditforeningslån, som din andelsboligforening har optaget.
Lån til sommerhus
For mange er sommerhuset boligkøb nummer to. Din eksisterende boligøkonomi påvirker derfor, hvor meget du kan låne, og hvilken type lån du kan vælge til dit køb af sommerhus.
Som udgangspunkt kan du finansiere dit sommerhus med et kreditforeningslån på op til 75 procent af købsprisen. Bortset fra fem procent, som selv skal kunne bidrage med, kan resten af beløbet finansieres ved et banklån.
Få luft i økonomien – lån i friværdien
Du kan få et større økonomisk råderum i hverdagen ved at udnytte friværdien i din bolig. En Friværdikonto giver dig mulighed for at råde over den friværdi, der er i din bolig. Du kan i princippet se det som et alternativ til en boliglån – bare med en lavere rente.
Du betaler kun rente af det beløb, du har hævet på kontoen. Som udgangspunkt kan din friværdikonto være op til 80 procent af værdien på din helårsbolig og 75 procent af værdien på dit sommerhus.
Byggekredit - når du skal renovere
Du har mulighed for at få en byggekredit, hvis du vil bygge om eller sætte din bolig i stand.
Med en byggekredit kan du gøre arbejdet færdigt inden for en aftalt beløbsramme og først optage et boliglån eller et lån hos Totalkredit, når alt er på plads.
Bolig energilån – når du vil spare på energien
Hvis du ønsker at foretage energibesparende ændringer på din bolig, har du mulighed for at optage et grønt energilån, som har en væsentlig lavere rente end et almindeligt boliglån.
Du skal dokumentere dine investeringer over for Sparekassen. Du kan få et grønt energilån til bla. disse forbedringer:
- Luft-til-vand-varmepumpe
- Luft-til-luft varmepumpe
- Jordvarme
- Genvækst
- Solcelleanlæg
- Isolering
- Udskiftning af ydervinduer
- Udskiftning af yderdøre


Overvejer du at købe, udvide eller forbedre din bolig?
Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du behov at ændre din boligsituation. Uanset om du vil renovere, bygge til eller købe helt ny bolig, kan Sparekassen hjælpe dig. Du kan fx få et grønt energilån, en friværdikonto eller en byggekredit, hvis du vil foretage ændringer på din bolig. Overvejer du at købe ny bolig, kan du få boliglån og realkreditlån. Kom et skridt nærmere. Udfyld formularen, så kontakter vi dig.