Sig farvel til Kim Krog, der forlader arbejdslivet
Efter mere end 40 år i den finansielle sektor har erhvervsrådgiver Kim Krog valgt at gå på velfortjent pension. De seneste fem år har han været en del af Sparekassens team i Kalundborg.
Vi siger farvel til Kim ved en reception torsdag den 23. april 2026 – og vi håber du har lyst til at være med til at sende vores kollega godt videre i livet.
Receptionen foregår i vores lokaler i Kordilgade 63 mellem kl. 14-16, hvor der vil være lidt godt til ganen.
Tilmeldingsformular
Kims karriere
Kim begyndte sin karriere i finansverdenen den 1. marts 1983 som elev i Sparekassen SDS. Gennem årene har han løbende videreuddannet sig og gennemført en lang række kurser – både inden for privat- og erhvervsområdet.
Karrieren har budt på flere milepæle og forandringer. Sparekassen SDS blev til Nordea, hvorefter Kim fortsatte i Sparekassen Sjælland (i dag SJF Bank). I 2002 tiltrådte han som filialdirektør i Roskilde Bank i Kalundborg. Banken blev i 2008 overtaget af Arbejdernes Landsbank, hvor Kim fortsatte sit arbejde i en årrække. Her havde han blandt andet vores nuværende afdelingsdirektør i Kalundborg, Thomas Levy som souschef – og et sjovt sammentræf er, at Kim også har trænet Thomas i fodbold.
Den 1. juni 2021 begyndte Kim et nyt kapitel – denne gang heldigvis hos os i Dragsholm Sparekasse og denne gang med Thomas som chef. Et mangeårigt bekendtskab og en stærk relation bliver dermed afrundet på fineste vis. I Sparekassen er Kim kendt som en dygtig og engageret erhvervsrådgiver – og en altid hjælpsom kollega.


Ved siden af karrieren i den nordvestsjællandske pengeverden
har Kim i sine yngre år dyrket fodbold på absolut eliteplan. Han har spillet på
divisionsniveau i Jyderup Boldklub, Holbæk Bold-og Idrætsforening - og i
Boldklubben Frem, hvor han blandt andet spillede sammen med EM-helten Kim
Vilfort.
Når Kim efter den 23. april får lidt mere tid til sig selv og familien, håber
han på mange gode oplevelser i naturen med jagt, fiskeri og vandreture – og
stille stunder med en god bog i lænestolen.
