Nu får du endnu flere Kundekroner

Totalkredit har besluttet at forhøje KundeKroner-rabatten, så du som privatkunde med lån i Totalkredit får glæde af, at det går godt i Totalkredit. Samtidig forlænger Totalkredit garantiperioden, så du nu er sikret KundeKroner helt frem til og med 2028.

KunderKroner-rabatten stiger fra 0,20% til 0,25% af din restgæld – med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2025.

Du får KundeKroner, fordi Totalkredit primært er ejet af en forening af kunder. Foreningen hedder Forenet Kredit.

Når Forenet Kredit tjener penge fra bl.a. ejerskabet af Totalkredit, så har de mulighed for at give et årligt tilskud til Totalkredit, som Totalkredit kan give videre som KundeKroner til dig og alle andre boligejere med Totalkreditlån.

Det er indtil videre besluttet, at der gives rabat frem til 31. december 2028. Men det er Totalkredits mål, at du også fremover vil få KundeKroner – og Totalkredit har givet KundeKroner hvert år siden 2017.

 

Bliv klogere på KundeKroner