Giv din bolig et Energi- og Klimatjek

Vil du vide, hvordan du nedbringer dit energiforbrug, får et bedre indeklima eller undgår vand i boligen ved skybrud og oversvømmelser? Så er Totalkredit Energi- og Klimatjek et godt sted at begynde. 

 

Få at vide om et tjek er relevant for din bolig
Først har du en uforpligtende snak med energikonsulenten fra NRGi Rådgivning. Her afklarer I, om et Energi- og Klimatjek er relevant for dig.

Næste step er selve tjekket, hvor konsulenten gennemgår din bolig fra kælder til kvist. Her får du forslag til:

  • hvor giver det mening at energirenovere
  • hvad kan du gøre for at undgå problemer med vand ved skybrud og lange regnperioder
  • en handlingsplan for vedligeholdelse af din bolig

Har du lån i Totalkredit, får du Energi- og Klimatjekket til en favorabel pris. Se mere under de enkelte Energi- og Klimatjek-pakker.

Tag fat i din rådgiver i Sparekassen, hvis du vil i gang med et Totalkredit Energi- og Klimatjek. Så sørger vi for, at du bliver kontaktet af energirådgiveren.

Kontakt os

 

Sådan foregår et Energi- og Klimatjek


1. Indledende snak

Du bliver ringet op af en energikonsulent fra NRGi, så I sammen kan afklare, om Energi- og Klimatjek er relevant for dig.

2. Besøg af energikonsulent

En professionel energikonsulent fra NRGi gennemgår din bolig og giver dig råd og sparring.

3. Rapport med konkrete forslag

Du modtager en digital energi- og vedligeholdelsesplan, så du bevarer overblikket og kan prioritere forslagene.

4. Evt. et energimærke

Du kan vælge at tilkøbe et energimærke. Det skal du bruge, hvis du fx vil søge offentlige tilskud til dine energirenoveringer, eller hvis du vil sælge din bolig.  

 

Vælg den pakke, der passer til dig

Energi- og Klimatjek

Gennemgang af din bolig med fokus på energioptimering, vedligeholdelse og klimasikring.

Digital rapport med konkrete forslag til indsatsområder.

Mulighed for at tilkøbe energimærke.

Pris: 1.995 kr. (Normalpris: 4.995 kr.)
Pris med rabat inkl. nyt energimærke: 4.995 kr. (normalpris 8.495 kr.)

Energitjek

Gennemgang af din bolig med fokus på energioptimering og vedligeholdelse.

Digital rapport med konkrete forslag til indsatsområder.

Mulighed for at tilkøbe energimærke.

Pris: 1.495 kr. (Normalpris: 3.495 kr.)
Pris med rabat inkl. nyt energimærke: 4.495 kr. (normalpris 7.495 kr.)

Klimatjek

Gennemgang af din bolig med fokus på klimasikring.

Digital rapport med konkrete forslag til at forebygge og afhjælpe klimaproblematikker på boligen, fx sikring mod indtrængende vand.

Mulighed for at tilkøbe energimærke.

Pris: 1.495 kr. (Normalpris: 3.495 kr.)
Pris med rabat inkl. nyt energimærke: 4.495 kr. (normalpris 7.495 kr.)

Kontakt din rådgiver og bestil et energitjek

Overvejer du at få et energitjek? Så tal med din rådgiver om dine muligheder. Din rådgiver kan også hjælpe dig med at bestille energitjekket.

Kontakt os