Fem lokale foreninger deler pulje til kultur og fritid

Dragsholm Sparekasser uddeler hvert forår og efterår en pulje penge til kultur- og fritidsprojekter i det nordvestsjællandske hjørne.

Fem foreninger deler puljen for foråret 2025. Her kan du læse, hvilke foreninger der får del i puljen for foråret 2025.

Puljen åbnes igen til efteråret, hvor det er muligt at søge penge i perioden fra 1.-31. oktober.

Foreninger der modtager midler fra puljen

Jyderup Boldklub

Dragsholm Sparekasse sponserer nyt spilletøj til Jyderup Boldklubs damehold.

7.000,00

Holbæk Regstrup Spejderne

Tilskuddet fra Dragsholm Sparekasse giver Holbæk og Regstrup Spejderne mulighed for at etablere en særlig ’solsikkepatrulje’ for udviklingshæmmede personer fra bosteder i Holbæk.

6.000,00

Jyderup Erhvervsforening

Jyderup Erhvervsforening får et bidrag fra Dragsholm Sparekasse til at afholde et jazz-arrangement for børn i forbindelse med den årlige byfest.

7.000,00

Kalundborg GB

Sammen med DBU vil Kalundborg GB stå for projektet ’Get moving’, der skal uddanne piger/kvinder til fodboldtrænere og -dommere. Bidraget fra Dragsholm Sparekasse betyder blandt andet, at alle deltagere får alle deltagerne en t-shirt.

7.000,00

Årby Forsamlingshus

Med støtten fra Dragsholm Sparekassen får Årby Forsamlingshus mulighed for at købe nye stole til glæde for områdets ældre, der mødes til blandt andet banko, kortspil og dans.

7.000,00