Anders Ingemann, Ingemanns Entreprenør
Fedt at have en rådgiver du kan lave aftaler med
Bare 18 år var Anders Ingemann, da han i 2016 etablerede sit firma, Ingemanns Entreprenør. Den gang var han i lære som smed, men drømmen var at blive kloakmester og selvstændig i entreprenørbranchen. Endnu en drøm var at få sit eget sted i nærheden af, hvor han voksede op i Valore ved Viby Sj. Den er også opfyldt, da han i september 2022 fik lov at købe naboejendommen.
Købet faldt på plads, da Anders skiftede bank og blev kunde hos Dragsholm Sparekasse, hvor erhvervsrådgiver Hans Erik Jensen er hans kontaktperson.
Sparekassen var et ideelt match
- Det sætter jeg stor pris på. I min gamle bank var der umuligt at få en fast rådgiver, som du også kunne lave aftaler med. En konsulent fra landbrugsrådgivningen VKST anbefalede mig at høre Dragsholm Sparekasse, og det har vist sig at være et ideelt match.
- Jeg vidste godt, at det ville blive en udfordring som 24-årig at ville købe en landbrugsejendom, men Hans Erik har været en kæmpe hjælp. Han var god til at se ind i mine drømme og mål i stedet for at fokusere på begrænsninger og sætte alting ind i et regneark. Han troede på, at jeg magtede det. Selvfølgelig var der krav til økonomien, men det er en fed oplevelse at få en rådgiver, du også kan lave nogle holdbare aftaler med, siger Anders Ingemann.
Anders Ingemann har haft eget firma, siden han var 18 år.
Dygtig og ambitiøs
I Sparekassen ser Hans Erik Jensen også tilbage på en god proces med at hjælpe Anders til at få opfyldt drømmen om sit eget sted.
- Det er tydeligt, at Anders er både dygtig og ambitiøs med sin virksomhed. Han kom også med en ganske fornuftig egenkapital. Vi kunne så bruge Vækstfondens Vækstkaution til at få enderne til at mødes ved, at de kautionerer for det ene lån. Det er en solid løsning, da Anders og Rikke nu har deres egen bolig og bygninger med plads til hans maskiner. Samtidig har de en indtægt på at bortforpagte de 39 hektar, der hører til.
Fra drengeværelse til 240 kvm hus
Med overtagelsen er Anders flyttet fra drengeværelset ind i et stuehus på 240 kvadratmeter.
- Jeg har aldrig tænkt nærmere over, at jeg boede hjemme som voksen. Jeg arbejdede jo lange dage, så jeg havde ikke behov for mere plads, når jeg endelig var hjemme.
Arbejdsdagene er stadig lange, men nu har Anders nogle rammer, der kan udvikles i takt med behovet. Lige nu består maskinparken af fire gravemaskiner, en rendegraver, en minilæsser og en traktor. Så der er rigelig med plads på den firelængede gård.
Anders har fået mere plads omkring sig, siden han købte naboejendommen til sit barndomshjem.
Frustrerende at sige nej til opgaver
Arbejdsopgaverne er mest kloak og støbearbejde. Anders har ansat sin far og kunne godt bruge et par mand mere.
- Jeg har arbejde nok til at kunne beskæftige to mand mere. Lige nu er jeg begrænset af at måtte sig nej til opgaver, fordi vi ikke kan nå mere. Det er meget frustrerende, men jeg vil ikke tage mere ind, end at vi kan udføre et ordentligt stykke arbejde.
Jobbet er også min hobby
Anders er med ude på maskinerne hver dag. Det kan ske, at han en dag kører hjem til middag for at klare kontorarbejde og bogføring. Det vil han gerne selv, så han har føling med økonomien.
- Jeg vil gerne vide, om det, vi laver, giver en okay indtjening. Det ser fornuftigt ud, men det er ikke noget, du bliver rig af. Min far har selv været selvstændig og frarådede mig at blive det. Jeg kan godt se, at det begrænser en på andre måder, ikke mindst med fritid. Men jobbet er også min hobby. Jeg kan lide, hvad jeg laver, og brænder 100 procent for det.
Det bekræfter kæresten, Rikke: - Langt de fleste morgener vågner han med et smil og glæder sig bare til at komme i gang med dagens opgaver.
Købet af ejendommen på Tinggårdsvej i Valore betyder, at Anders slipper for at leje bygninger til sine maskiner, og at han har kunnet etablere sig i det område, hvor han er vokset op og helst vil bo.
https://www.ingemanns.dk/