Er du vores nye produktionsmedarbejder i Asnæs?

Vi søger en nærværende, kompetent og hjælpsom finansmedarbejder, som vil være med til at løfte opgaverne i en sparekasse i rivende udvikling

Produktionsafdelingen er til for vores kunder og kolleger. Målet er at give en god, hurtig og effektiv kundeoplevelse, uanset om det handler om nye eller bestående kunder. Du vil arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer i Produktionsafdelingen og Sparekassen, hvorfor det er vigtigt, at du er en holdspiller som både kan arbejde i et team og selvstændigt.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Etablering af nye erhvervs- og privatkunder
  • Produktion lån og sikkerheder
  • Ekspedition af DLR- og Totalkreditlån.

Vi søger en kollega der:

  • Er positiv og serviceminded og har smil i stemmen
  • Ser en ære i at levere et godt stykke arbejde indenfor den aftalte tid
  • Har kendskab til opgaverne og har lyst og mod til at lære nyt
  • Har lyst til at gøre en forskel og tage del i afdelingens udvikling
  • Kendskab til SDC´s programmer er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

En spændende stilling med gode kolleger, hvor tæt samarbejde og godt sammenhold er nogle af nøgleordene.
Vi tilbyder en unik mulighed for at arbejde i et mindre pengeinstitut med korte beslutningsveje, hvor der er stor nærhed til vores kunder, og mulighed for at præge din dagligdag samt din personlige udvikling.
Du vil få en travl hverdag, hvor vi prioriterer trivsel og udvikling rigtig højt. Du kommer til at arbejde i vores Produktionsafdeling som fysisk er placeret i Asnæs.

Om os:

Sparekassen er inde i en meget positiv udvikling med stor kundetilgang. Dagligt arbejdes der på at tilbyde kunderne en professionel sagsekspedition. Vi har et ønske om, at rådgivningen tager udgangspunkt i at understøtte initiativer, der hjælper med at forstærke lokalområderne, hvor der er et godt familieliv og et sundt erhvervsliv.