Rådgiver til Dragsholm Sparekasse

I Dragsholm Sparekasse har vi de seneste år oplevet en stor tilgang af både kunder og medarbejdere. Ikke mindst har vi stor travlhed i vores afdeling i Kalundborg. Blandt andet har afdelingens nye mødecenter i Jyderup vist sig at være en stor succes.

Derfor søger vi en kollega til at rådgive eksisterende kunder og tage godt imod de mange nye henvendelser, vi får. Vi har en meget loyal kundekreds og et stærkt fokus på at fastholde den høje kundetilfredshed, som er et af vores kendetegn.

Som rådgiver i Jyderup/Kalundborg indgår du i et team med 12 kolleger, som vil tage godt imod dig. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi har en uformel tone, har kort til smil, og hvor vi hjælper hinanden. Vi har stor respekt for forskellighed, og alle arbejder for fællesskabet.

Du planlægger langt hen ad vejen selv din arbejdsdag, men vil aldrig være overladt til dig selv. Din nærmeste leder vil være vores afdelingsdirektør i Kalundborg. Du får arbejdsstationer både i Kalundborg og Jyderup.

Sparekassen er arbejdsplads for omkring 60 medarbejdere fordelt på tre lokationer og et mødecenter. Vi har en flad struktur, hvor vi arbejder meget på tværs i organisationen, og hvor alle har kort vej til deres nærmeste leder.

Vi har nogle forventninger…

Vi forventer, at du i dag sidder i et lignende job i et pengeinstitut. Måske er du nyuddannet, måske har du flere års erfaring. Du må meget gerne have kendskab til det nordvestsjællandske område, og er du interesseret i erhvervsrådgivning, er det kun et plus.

  • Du er uddannet kunderådgiver eller har anden relevant uddannelse
  • Du har god indsigt i finansielle løsninger til private kunder og har erfaring med rådgivning
  • Du kan lide at skabe resultater

 

Om Dragsholm Sparekasse

Dragsholm Sparekasse er et lokalt pengeinstitut med hovedkontor i Asnæs og afdelinger i Asnæs og Kalundborg samt mødecenter i Jyderup. Sparekassen har mere end 150 års lokalerfaring i Nordvestsjælland. Vi er en af de få tilbageværende garantsparekasser på Sjælland.

Sparekassens forretningsmodel er at udøve traditionel pengeinstitutvirksomhed med fokus på private kunder og mindre/mellemstore erhvervskunder i det primære markedsområde i Nordvestsjælland.